Markforglemmigej

afJørgen Steen

Latinsk navn: Myosotis arvensis
Engelsk navn: Field Forget-me-not
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Læbeblomstordenen
Familie: Rubladfamilien

Markforglemmigej er en en- eller toårig urt, der er almindelig i hele Danmark. Planten vokser på åben bund på dyrket jord og langs vejkanter. 

Blade og stængel
Markforglemmigej har bløde hår langs stænglen og på bladene. Urten er ofte grenet fra grunden. Bladene sidder spredte, er mørkegrønne og aflange. 

Blomster og frugter
Hele bægeret er beklædt med krogformede hår og blomsterkronen er hulkravet med 5 gule svælgskæl. Kronen er lys violet eller rødviolet i knopstadiet. Stilken på frugten er 2-3 gange længere end bægeret. Frugten er en spaltefrugt med 4 delfrugter, der er glinsende. 

Fakta
  • Voksesteder: Det åbne land
  • 1-2-årig
  • Højde: 15.40 cm
  • Blade: lancetformede
  • Blomstrer: maj-juni
  • Frugt: spaltefrugt
Vidste du det?

Markforglemmigej spreder sig meget effektivt, da hver plante indeholder over 1000 frø. 
Urten betragtes som ukrudt indenfor landbruget, da den kan genere afgrøderne.  

Markforglemmigej - Myosotis arvensis - Field Forget-me-not