Latinsk navn: Potentilla reptans
Engelsk navn: Common tormentil
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Rosenordenen
Familie: Rosenfamilien

Krybende potentil er almindelig i det østlige Danmark, men forekommer dog sjældent i resten af landet. Urten vokser på varierende jordbund på opskyllet tang på strandbredder, på strandvolde, skrænter, tørre enge, marker, i åben skov og i klitter.

Stængel og blade
Krybende potentil er en lav, nedliggende urt med lange stængler og rodslående udløbere. Bladene er langstilkede og sidder enten spredt eller er samlet i rosetter. Bladene er desuden fingrede eller hånddelte med 5 smalle, savtakkede småblade.

Blomster
Urtens blomster sidder enkeltvis på lange, tynde stilke. Blomsterne er gule og har 5 hjerteformede eller udrandede kronblade.

Krybende potentil - Potentilla reptans - Common tormentil
Fakta
  • Voksesteder: Det åbne land, Kyst og hav
  • Flerårig
  • Højde: 5-20 cm
  • Længde: op til 60 cm
  • Rod: Jordstængel
  • Blade: 5-fingret
  • Småblade: Omvendt ægformede
  • Blomstrer: Juni-august
  • Frugt: Nød
Vidste du det?
Krybende potentils frugter er flerfoldsfrugter med nødder.