Skip to main content
Af Jørgen Steen

Krybende potentil

Latinsk navn: Potentilla reptans
Engelsk navn: Common tormentil
Tysk navn: Kreichendes Finderkraut
Svensk navn: Revfingerört
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Rosenordenen
Familie: Rosenfamilien

Krybende potentil er almindelig i det østlige Danmark, men forekommer dog sjældent i resten af landet. Urten vokser på varierende jordbund, på opskyllet tang på strandbredder, på strandvolde, skrænter, tørre enge, marker, i åben skov og i klitter.

Stængel og blade
Krybende potentil er en lav, nedliggende urt med lange stængler og rodslående udløbere. Bladene er langstilkede og sidder enten spredt eller er samlet i rosetter. Bladene er desuden fingrede eller hånddelte med 5 smalle, savtakkede småblade.

Blomster
Urtens blomster sidder enkeltvis på lange, tynde stilke. Blomsterne er gule og har 5 hjerteformede eller udrandede kronblade.

  • Krybende potentil© Kirsten Hjørne
    Krybende potentil© Kirsten Hjørne

    Fakta

    • Voksesteder: Det åbne land, Kyst
    • Flerårig
    • Højde: 5-20 cm
    • Længde: op til 60 cm
    • Rod: Jordstængel
    • Blade: 5-fingret
    • Småblade: Omvendt ægformede
    • Blomstrer: Juni-august
    • Frugt: Nød

    Vidste du det?

    Krybende potentil kaldes også femfingerurt på grund af de oftest 5-koblede blade. Navnet potentilla, betyder "den lille kraftige" og henviser til de helbredende egenskaber man tidligere tillagde planten.

    Fakta

    • Voksesteder: Det åbne land, Kyst
    • Flerårig
    • Højde: 5-20 cm
    • Længde: op til 60 cm
    • Rod: Jordstængel
    • Blade: 5-fingret
    • Småblade: Omvendt ægformede
    • Blomstrer: Juni-august
    • Frugt: Nød

    Vidste du det?

    Krybende potentil kaldes også femfingerurt på grund af de oftest 5-koblede blade. Navnet potentilla, betyder "den lille kraftige" og henviser til de helbredende egenskaber man tidligere tillagde planten.

    Aktivitetsark

    Læs om krybende potentil
    Krybende potentil find
    Krybende potentil bestem
    Kender du planterne på strandbredden