Kruset tidsel

afJørgen Steen

Latinsk navn: Carduus crispus
Engelsk navn: Welted Thistle, Curly Plumeless Thistle
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien

Kruset tidsel er almindelig i det meste af Danmark. I Nord- og Vestjylland ses den hist og her. Kruset tidsel er en toårig urt, der vokser på kvælstofrig bund langs vejkanter, i stovrydninger og ved tidligere bebyggelsesområder. 

Blade og stængel
Stænglen er mørkt blågrøn, vinget og tornet. De aflange, fjerlappede blade har bleggule, bløde torne langs randen og er hvidfiltede på undersiden. 

Blomster og frugter
Blomsterkurvene er ofte talrige og er ca. 2 cm i diameter. Kurvene sidder 3-5 sammen på stilke uden torne. Kurvbladene er linkeformede og har tornede spidser. Blomsterne har rødviolet til lilla, rørformet krone. Sjældne gange kan kronen være hvidlig. Frugten er en nød med hårformet, lang fnok. 

Fakta
  • Voksesteder: Det åbne land
  • Toårig
  • Højde: 60-180 cm
  • Blade: fjerformede
  • Blomstrer: juni-september
  • Frugt: nød med fnok
Vidste du det?

Frugten har fnok og spredes derfor let med vinden. Derudover har frugten også et olieholdigt vedhæng, der spredes af myrer, som æder disse vedhæng. 

Kruset tidsel - Carduus crispus - Welted Thistle, Curly Plumeless Thistle