Skip to main content
Af Jørgen Steen

Glat dueurt

Latinsk navn: Epilobium montanum
Engelsk navn: Broad-leaved Willowherb
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Myrteordenen
Familie: Natlysfamilien

Glat dueurt er almindelig i det meste af Danmark, dog ses den sjældent i Vest- og Nordjylland. Urten er flerårig og vokser på muldbund i løvskove, på dyrket jord og ved tidligere bebyggelsesområder. Planten har kraftige, underjordiske udløbere. 

Blade og stængel
Stænglerne på glat dueurt er trinde og mere eller mindre hårede. Hårene er korte og krumme. Planten er fågrenet med æg- til lancetformede blade, der sidder modsat.

Blomster og frugter
Blomsterne er 4-tallige med 8 støvblade og korsformet, 4-delt støvfang. Blomsterne er rosa og sidder i en endestillet klase, der foroven har nikkende knopper. Frugten er en linjeformet kapsel indeholdende mange, små frø med frøuld.

  • Glat dueurt © Kirsten Hjørne
    Glat dueurt © Kirsten Hjørne

    Fakta

    • Voksesteder: Det åbne land
    • Flerårig
    • Højde: 20-60 cm
    • Blade: æg- til lancetformede
    • Blomstrer: juni-august
    • Frugt: kapsel

    Vidste du det?

    Glat dueurt overvintrer med små vinterknopper ved stænglens basis. Frøene bliver let spredt med vinden ved hjælp af frøulden.

    Fakta

    • Voksesteder: Det åbne land
    • Flerårig
    • Højde: 20-60 cm
    • Blade: æg- til lancetformede
    • Blomstrer: juni-august
    • Frugt: kapsel

    Vidste du det?

    Glat dueurt overvintrer med små vinterknopper ved stænglens basis. Frøene bliver let spredt med vinden ved hjælp af frøulden.

    Aktivitetsark

    Læs om glat dueurt
    Glat dueurt find