Almindelig pengeurt

afJørgen Steen

Latinsk navn: Thlaspi arvense
Engelsk navn: Field Penny-cress
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Korsblomstordenen
Familie: Korsblomstfamilien

Almindelig pengeurt er en meget almindelig plante i hele Danmark. Den vokser på næringsrig bund på marker, i haver og langs vejkanter. Urten bliver 10-40 cm høj og har en løgagtig smag og lugt.

Blade og stængel
Stænglen er lysegrøn, opret og glat. Ofte forgrener stænglen sig. Bladene, der omfatter stænglen, er aflange nederst og pilformede øverst.

Blomster og frugter
Almindelig pengeurt har små, hvide blomster med 4 hvide kronblade og gule støvknapper. Plantens frø dannes i en meget karakteristisk flad, rund skulpe, der har vinget kant.

Fakta
  • Voksesteder: Det åbne land
  • Enårig
  • Højde: 10-40 cm
  • Blade: pilformede
  • Blomstrer: maj-oktober
  • Frugt: skulpe med frø
Vidste du det?

Bladene kan anvendes som salat.

Almindelig pengeurt - Thlaspi arvense - Field Penny-cress