Almindelig hanekro

afJørgen Steen

Latinsk navn: Galeopsis tetrahit
Engelsk navn: Common Hemp-nettle
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Læbeblomstordenen
Familie: Læbeblomstfamilien

Almindelig hanekro er almindelig i en stor del af Danmark. Planten er sjælden på Bornholm, Lolland-Falster og i Vestjylland, men ellers er den almindelig i resten af landet. Den trives på dyrket jord, ved bebyggelser, i krat og i skovrydninger.

Blade og stængel
Planten er opret og grenet med stive, nedadrettede hår og opsvulmede led ved bladbasis. Bladene, der er placeret overfor hinanden, er hårede, ovale og med savtakket rand.

Blomster og frugter
Blomsterne er rosafarvede og sidder i fåtallige blomsterkranse tæt på spidsen af stænglen. Kronen bliver 1-2 cm lang. Frugten er en 4-delelig spaltefrugt

Fakta
  • Voksesteder: Det åbne land
  • Enårig
  • Højde: 10-100 cm
  • Blade: ovale
  • Blomstrer: juli-august
  • Frugt: spaltefrugt
Vidste du det?

Almindelig Hanekro anvendes til udvinding af aromastoffer, samt til udvinding af fibre og bast.

Plantens danske navn "hanekro" kommer af dens lighed med kroen på en hane (stænglens opsvulmning ved bladbasis).

Almindelig hanekro - Galeopsis tetrahit - Common Hemp-nettle