Latinsk navn: Prunus spinosa
Engelsk navn: Blackthorn
Gruppe: Buske
Klasse: Tokimbladet
Orden: Løvfældende
Familie: Rosenfamilien

Slåen er en meget almindelig busk i Danmark, hvor den især findes i den østlige del af landet. Busken vokser i levende hegn, krat, skovbryn og på kystskrænter. Den kræver en del lys.

Særlige kendetegn
Slåen danner ofte store, tætte og næsten uigennemtrængelige krat. Planten har desuden stikkende grentorne og grågrønne blade, der er lysere på undersiden. Om foråret er busken dækket af de mange hvide blomster.

Blomster og frugter
Buskens blomster består af fem frie kronblade med mange gule støvknapper. Blomsterne hænger enkeltvis, men tæt. Stenfrugterne er runde og blåsorte. De modnes om efteråret og spises af mange dyr i løbet af vinteren.

Slåen - Prunus spinosa - Blackthorn
Fakta
  • Voksesteder: Det åbne land, Kyst og hav
  • Livsvarighed: Flerårig
  • Højde: Normalt 1-2 m
  • Blade: Eliptiske eller omvendt ægformede med håndlappet eller fint savtakket kant
  • Blomster: April-maj
  • Frugt: Stenfrugt
Vidste du det?
Man skal være påpasselig med, hvor man planter slåen, da planten har et stort og kraftigt rodnet og kan brede sig meget hurtigt. Busken breder sig med underjordiske udløbere og talrige rodskud.