Ørnebregne

afJørgen Steen

Latinsk navn: Pteridium aquilinum
Engelsk navn: Bracken, Eagle Fern
Klasse: Karsporeplanter
Gruppe: Bregner
Orden: Engelsødordenen
Familie: Ørnebregnefamilien

Ørnebregnen er højere og kraftigere end andre bregnearter. Hvis man skærer stænglen over med en skarp kniv, kan man se et mønster i tværsnittet, som minder om en ørn. Det er dette mønster, der har givet planten navn.

Blade
Ørnebregnens blade sidder på kraftige stængler. Bladene er mørkegrønne og grove. Langs kanten af undersiden findes mange sporer, der ses som små runde prikker.

Ørnebregnen er en af de ældste bregneformer på Jorden. Den kendes fra 55 millioner år gamle forsteninger. Hvis ørnebregner får lov at brede sig, kan de være vanskelige at få bugt med, fordi rodstænglerne er svære at komme til livs. Mange steder i verden er ørnebregner et besværligt ukrudt i plantager og på marker.

 

Ørnebregne - Pteridium aquilinum - Bracken, Eagle Fern
Fakta

 

Vidste du det?
Ørnebregnen udnyttes sjældent i vore dage, fordi den indeholder giftstoffer. Nogle steder i verden, fx i Japan, har der været tradition for at spise friske skud fra ørnebregner. Indianerne i Nordamerika brugte ørnebregner som lægemiddel, og i Rusland blev planten brugt i fremstilling af sæbe.