Almindelig mangeløv

afJørgen Steen

Latinsk navn: Dryopteris filix-mas
Engelsk navn: Male-fern
Gruppe: Bregner
Klasse: Karsporeplanter
Orden: Engelsødordenen
Familie: Mangeløvfamilien

Almindelig mangeløv er den mest almindelige bregne i Danmark. Planten er flerårig med en kraftig jordstængel og en tueformet vækst. Bladene sidder tæt sammen ved roden og breder sig ud derfra ligesom en tragt. I Danmark findes seks arter af mangeløv, som alle er almindelige. De vokser især på fugtige skråninger, og ofte på nordsiden eller på steder, hvor der er skygge en stor del af dagen.

Blade
Bladene er mørkegrønne på oversiden og lysere grønne på undersiden. Bladene er tykke, og bladranden er uregelmæssigt takket. Almindelig mangeløv formerer sig og spredes ved sporer, som sidder i små runde sporehuse på undersiden af bladene. Sporene modnes midt på sommeren og spredes med vinden.

Almindelig mangeløv - Dryopteris filix-mas - Male-fern
Fakta
Vidste du det?
 Almindelig mangeløv har giftige bladstilke og jordstængler. Planten blev tidligere brugt som medicin mod indvoldsorme, men den er så giftig, at det faktisk var farligt at spise den. Almindelig mangeløv og andre bregner i samme familie er meget anvendte som haveplanter.