Skip to main content
Af Jørgen Steen

Vandmand

Latinsk navn: Aurélia auríta
Engelsk navn: Moon jellyfish 
Klasse: Gopler
Orden: Egentlige gopler 
Familie: Vandmænd

Vandmanden er meget almindelig overalt i Danmark på åbent hav og ved kyster i overfladen. Der forekommer især meget store antal af vandmænd i de indre farvande om sommeren. Vandmænd er ikke gode til at svømme og driver ofte med blæst, strøm og bølger ind mod kysten eller bliver skyllet op på stranden.

Kendetegn
Vandmænd er gennemsigtige, geleagtige gopler med korte, giftige nældetråde. Giften er dog meget svag. Legemet er meget skrøbeligt og tallerkenformet med fire kønsorganer i midten. Kønsorganerne er hvide ved hanner og rødlige ved hunner. På undersiden har goplen slim og fimrehår, som bruges til at fange føde.

Føde
Vandmænd lever af meget små organismer som krebsdyrlarver og én-cellede dyr.

  • Vandmand © Kirsten Hjørne I Tekst © Jørgen Steen
    Vandmand © Kirsten Hjørne I Tekst © Jørgen Steen

    Fakta

    Levesteder: Kyst og hav
    Diameter: op til 30 cm
    Vandmanden består af 98% vand og tåler ikke udtørring.
    Ses typisk juni-september

    Vidste du det?

    Hannerne spreder sæd i vandet, som befrugter hunnens æg. Larverne sætter sig fast på sten eller skaller på bunden og overvintrer som polypper. Om foråret deler polyppen sig ukønnet ved tværdelinger. Dvs. at én polyp bliver til en række af små vandmænd, der afsnøres én af gangen.

    Læs om andre Gopler