Sølvpotentil
Latinsk navn: Potentilla argentea
Engelsk navn: Silver cinquefoil
Tysk navn: Silber-Fingerkraut
Svensk navn: Femfingerört
Norsk navn: Sølvmure
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Rosenordenen
Familie: Rosenfamilien
Sølvpotentil er en flerårig, opret urt med 5-fingrede blade og gule blomster. Planten vokser almindeligt overal i Danmarkt. Den trives godt på en tør, veldrænet og kalkholdig jord med et lavt næringsindhold. Derfor ses den ofte på tørre marker, og bakker.
Blade, blomster og frugter
Ved jordoverfladen danner planten en bladroset. Stænglerne er rødlige og dækket af et hårlag. Bladunderside og blomsterbæger er dækket af et sølvhvidt filtret hårlag. Frugterne er gule nødder, som sidder på den tørre blomsterbund.
Fakta
- Voksesteder: Åbne land
- 15-30 cm høj
- Flerårig
- Spredes med frø
- Blomstrer i juni-august
- Frugt: Små nødder
Vidste du det?
Sølvpotentil anvendes oftre som haveplante, fordi den er nøjsom og trives godt i bl.a. tørre stenbede.