Skip to main content
Af Jørgen Steen

Opret kobjælde

Latinsk navn: Anemone pulsatilla
Engelsk navn: Pasqueflower
Tysk navn: Gewönliche Kuhschelle
Svensk navn: Backsippa
Norsk navn: Stor kubjølle
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Ranunkel-ordenen
Familie: Ranunkel-familien

Opret kobjælde er en flerårig staude, der er fredet i naturen i Danmark. Den vokser på veldrænet, let sandet eller kalkholdig jord i fuld sol. Fredningen skyldes at den er sjælden med dog findes på naturlige voksesteder som overdrev og klitter. De dunede, klokkeformede blomster tiltrækker bier tidligt på sæsonen. ​

Kendetegn
Opret kobjælde bliver 10-20 cm høj med fint opdelte, dunede blade og store blomster. Stængler og blade er dækket af bløde, sølvagtige hår. Blomsten er klokkeformet og oftest mørklilla med en gul midte. Når blomsten er afblomstret, bliver frøstanden til en rund “paryk” med lange, fjerede frøhaler, som vinden kan tage fat i og sprede frøene.

Opret kobjælde © Naturporten - Kirsten Hjørne

Fakta

  • Voksesteder: Det åbne land
  • Flerårig
  • Højde: 10-20 cm
  • Blade: Trådformede
  • Blomstrer: April-maj
  • Frugt: Frø fnok

Vidste du det?

De mange bløde hår på stængler og blade fungerer som en slags “pels”, der beskytter planten mod kulde, stærk sol og udtørring. Den har en dyb pælerod, som kan hente vand langt nede i den tørre jord, så den kan overleve steder, hvor mange andre planter giver op. Blomstringen sker allerede i april–maj, hvor der ikke er så mange andre blomster, og derfor er den vigtig for bier og andre insekter, der har brug for pollen og nektar efter vinteren. Planten er giftig.