Hejrenæb
Latinsk navn: Erodium cicutarium
Engelsk navn: Common stork's-bill, Redstem filaree
Tysk navn: Gewönlicher Reiherschnabel
Svensk navn: Skatnäva
Norsk navn: Tranehals
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Storkenæbordenen
Familie: Storkenæbfamilien
Hejrenæb er meget almindelig og vidt udbredt i hele Danmark på tør og mager jordbund. Urten vokser normalt på sandet agerjord, strandvolde, i klitter, vejkanter, haver og parker.
Kendetegn
Hejrenæb kan kende på de dobbelt fjersnitdelte blade med savtakkede småblade og skærmene med op til 12 rosenrøde blomster sammen. Hver blomst er 5 smalle kronblade. Derudover er plantens stængler blødhårede og delvist nedliggende, og blomsterstilkene er oprette og hårede.
Frugter
Hejrenæbs frugter er lange, næblignende spaltefrugter med 5 frø. Spaltefrugtens 5 klapper åbner sig nedefra og deles i fem dele med 1 frø hver.
Fakta
- Voksesteder: Det åbne land, Kyst
- Enårig (sommer eller vinter)
- Højde: ca. 10-35 cm
- Rod: ?
- Blade: Dobbelt fjersnitdelte
- Småblade: Takkede
- Blomstrer: April-juli
- Frugt: Spaltefrugt
Vidste du det?
Når frugterne falder af planten kan de "vandre" væk og vride sig ned i jorden, hvorfra de kan spire og danne nye planter. Det kan lade sig gøre, idet delfrugten snor sig sammen, når den er tør, og retter sig ud, når den er fugtig. Derved skrues frugterne nærmest ned i jorden.
Fakta
- Voksesteder: Det åbne land, Kyst
- Enårig (sommer eller vinter)
- Højde: ca. 10-35 cm
- Rod: ?
- Blade: Dobbelt fjersnitdelte
- Småblade: Takkede
- Blomstrer: April-juli
- Frugt: Spaltefrugt
Vidste du det?
Når frugterne falder af planten kan de "vandre" væk og vride sig ned i jorden, hvorfra de kan spire og danne nye planter. Det kan lade sig gøre, idet delfrugten snor sig sammen, når den er tør, og retter sig ud, når den er fugtig. Derved skrues frugterne nærmest ned i jorden.