Burresnerre er almindeligt udbredt i Danmark. Planten vokser på skrænter, strandvolde, i vejkanter, skove, krat og haver.
Stængel og blade Burresnerren er klatrende plante, der kravler op i andre planter med sine ru, bagudrettede småtorne. Både stænglen og bladene har torne. De spidse og lancetformede blade sidder i adskilte kranse med 5-9 blade omkring de lange, slappe og frikantede stængler.
Frugter og blomster Blomsterne er små og hvide med 4 kronblade. De måler ca. 2 mm. Frugterne er grønne, runde spaltefrugter med 2 frø i hver. De sidder parvis og er tæt beklædt med krogbørster.
Med sine krogbørster kan burresnerrens frugter hænge fast i dyrepels, fjer og tøj, hvorved frugterne og frøene spredes. Burresmerre er et besværligt ukrudt i haver og marker. Frugterne kaldes også for "præstelus."
Fakta
Voksesteder: Skoven, Det åbne land, Kyst og hav
Enårig (sommer eller vinter)
Højde: ca. 30-150 cm
Blade: Lancet- eller ægformede
Blomstrer: Juni-september
Frugt: Spaltefrug
Vidste du det?