Brudelys
Latinsk navn: Butomus umbellatus
Engelsk navn: Flowering rush
Tysk navn: Schwanenblume
Svensk navn: Blomvass
Norsk navn: Brudelys
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Skebladordenen
Familie: Brudelysfamilien
Brudelys er en forholdsvis sjælden urt, der findes spredt i landet - dog temmelig sjældent i Nordvestjylland. Planten vokser ved søbredder, i åer, grøfter, vandløb og sumpe.
Stængel og blade
Planten har en vandret jordstængel med lange blade og et bladløst, opret blomsterskaft eller overjordisk stængel. Bladene er trekantede og snoede.
Blomster og frugter
Brudelys har lyserøde eller rødlige blomster, som sidder i en skærm øverst på skaftet. Der er ca. 10-20 blomster i en skærm. Blomsterne består af 3 bægerblade og 3 kronblade samt en midte af 9 støvblade og 6 grifler. Blomsternes grifler bliver til en frugt af bælgkapsler.
Fakta
- Voksesteder: Sø og vandløb
- Flerårig
- Højde: 90-120 cm
- Rod: Jordstængel
- Blade: Linieformede
- Blomstrer: Juni-august
- Frugt: Bælgkapsel
Vidste du det?
Når brudelys vokser i meget stærkt strømmende og ret dybt vand, danner planten kun meget lange og smalle blade.
Fakta
- Voksesteder: Sø og vandløb
- Flerårig
- Højde: 90-120 cm
- Rod: Jordstængel
- Blade: Linieformede
- Blomstrer: Juni-august
- Frugt: Bælgkapsel
Vidste du det?
Når brudelys vokser i meget stærkt strømmende og ret dybt vand, danner planten kun meget lange og smalle blade.