Af Jørgen Steen
Rød purpurhinde
Grønlandsk navn: Ameraasaq aappaluartoq
Latinsk navn: Porphyra purpurea
Engelsk navn: Purple Laver Seaweed (Red Nori)
Gruppe: Alger
Klasse: Rødalger
Orden: Bangiales
Familie: Bangiaceae
Rød purpurhinde er en spiselig rødalge, der bl.a. anvendes til sushi og i tangbrød. Rød purpurhinde vokser i det nederste af tidevandszonen og det øverste af den altid vanddækkede zone. Algen hæfter sig fast på sten, andre alger og rurer.
Kendetegn
Løvet er bladformet og afrundet til bredt lancetformet, ét cellelag tykt og rødligt til gråligt purpurfarvet. Bladet er fasthæftet til underlaget med en lille hæfteskive. Der kan udgå mere end et blad fra samme hæfteskive.
Fakta
- Voksested: Hav
- Flerårig
- Bladets længde: Op til 18 cm
- Bladets bredde: 3,5-18 cm
- Formering: Sporer