Latinsk navn: Lacerta vivipara
Engelsk navn: Viviparous lizard
Klasse: Padder og krybdyr
Orden: Skælklædte krybdyr
Familie: Firben

Almindeligt firben kaldes også for skovfirben. Almindeligt firben lever helst, hvor der er både sol og skygge, fordi det så kan regulere sin kropstemperatur ved at flytte sig.

Kendetegn
Almindeligt firben har en slank og lidt fladtrykt kropsform. Benene er korte, og halen udgør over halvdelen af kropslængden. Almindeligt firben har flere lyse og mørke rækker af bånd og pletter på kroppen. Almindeligt firben kendes fra salamandere ved at have skæl på kroppen.

Føde
Almindeligt firben æder smådyr og insekter men holder især af bladlus og edderkopper.

Almindeligt firben - Lacerta vivipara - Viviparous lizard
Fakta
  • Levesteder: Skoven, Det åbne land
  • Længde: Max 18 cm
    Hunnen er størst
  • Max. levealder: 9 år
  • Kuldstørrelse: 5-7 unger
  • Fødetid: Juli-august
Vidste du det?
Firben kan smide deres hale, hvis de bliver angrebet af et rovdyr eller forskrækkes. Halestumpen vrider sig på jorden et stykke tid, og firbenet kan så nå at slippe bort. I løbet af nogle måneder vokser en ny, men lidt kortere hale frem.