Kantlyng
Grønlandsk navn: Issutit
Latinsk navn: Cassiope tetragona
Engelsk navn: White Arctic Bell-heather
Gruppe: Træer og buske
Klasse: Tokimbladet
Orden: Lyngordenen
Familie: Lyngfamilien
Kantlyng vokser på tørre heder, der er dækket af sne om vinteren. Længst od syd findes planten i højfjeldet eller på nordvendte skråninger.
Stængel og blade
Kantlyng er en grenet, stedsegrøn dværgbusk med firkantet stængel og små, skælformede blade, der sidder i fire rækker tæt ind til stænglen. Bladene dufter krydret.
Blomster
Blomsterne er klokkeformede, nikkende med gullige eller rødlige stilke og bægerblade.
Fakta
- Voksested: Fjeldet
- Højde: 10-30 cm
- Blade: Skælformede, trekantede
- Blomstrer: Juli-august
- Frugt: Kuglerund kapsel med frø