Hulrodet lærkespore

afJørgen Steen

Latinsk navn: Corydalis cava
Engelsk navn: Bird-in-a-bush
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Ranunkelordenen
Familie: Valmuefamilien

Hulrodet lærkespore vokser i løvskove med god muldbund, især i det østlige Danmark. Planten har en lav, tueformet vækst. Den springer ud tidligt om foråret, inden træerne skygger for sollyset. Derefter visner den bort og lever kun videre i rodknolden.

Blade, frugter og blomster
Delte blade med hel rand. Hvide, røde eller violette klaser af blomster med 4 kronblade, to indre og to ydre kronblade. De to indre kronblade er vokset sammen i spidsen. Frugten er en kapsel. Stænglerne lægger sig ned om efteråret, og frøene falder ud af kapslerne og spirer næste forår. Frøene spredes også med myrer.

 

Fakta
  • Voksesteder: Skoven
  • 10-30 cm høj
  • Flerårig
  • Rodknold
  • Blomstrer i april-juni
  • Frugt: Kapsel med mange frø
Vidste du det?
Hulrodet lærkespore danner en rodknold, som bliver op til 6 cm bred og med tiden bliver hul indvendig. Planten har fået sit navn efter rodknolden, der tidligere blev brugt som lægemiddel. Den er dødelig giftig.
Hulrodet lærkespore - Corydalis cava  - Bird-in-a-bush