Skip to main content
Af Jørgen Steen

Flodkrebs

Latinsk navn: Astacus astacus
Engelsk navn: European crayfish
Tysk navn: Edelkrebs
Svensk navn: Flodkräfta
Norsk navn: Edelkreps
Klasse: Krebsdyr
Orden: Tibenede krebsdyr
Familie: Flodkrebs

Flodkrebsen er almindelig udbredt i Danmark, hvor den lever i rent og iltrigt vand. Den trives bedst i lunt og lavt vand som småsøer, vandhuller og damme. Om dagen skjuler krebsen sig mellem trærødder eller under sten ved vandet. Om natten jager den. Flodkrebsen er nu trængt af den invasive signalkrebs.

Kendetegn
Flodkrebs er mørke eller sorte med et grønt, blåt eller rødligt skær. Dyret ligner med sin leddelte krop og de store klosakse en hummer. Flodkrebsen er det største krebsdyr i dansk ferskvand. Følehornene er lange og halen er bred og vifteformet. Signalkrebsen kendes på en hvid plet på oversiden af klosaksen.

Føde
Flodkrebsen er et rovdyr, der æder små frøer, snegle, insektlarver, orme og småfisk. Ungerne lever af alger og halvrådne planter.

  • Flodkrebs © Kirsten Hjørne I Tekst Jørgen Steen
    Flodkrebs © Kirsten Hjørne I Tekst Jørgen Steen

    Fakta

    • Levesteder: Sø og vandløb
    • Længde (han): Op til 16 cm
    • Længde (hun): Op til 12 cm
    • Æg: Ca. 200
    • Kuld: 1
    • Levealder: Max 15 år
    • Kan ses hele året

    Vidste du det?

    Parringen foregår om efteråret, og allerede i starten af vinteren lægger hunnen æg. Æggene klækkes om foråret, hvor ungerne kommer ud. Ungerne skifter skal i alt 16 gange de første tre år. Hannerne bliver kønsmodne som treårige, hunnerne som fireårige.

    Fakta

    • Levesteder: Sø og vandløb
    • Længde (han): Op til 16 cm
    • Længde (hun): Op til 12 cm
    • Æg: Ca. 200
    • Kuld: 1
    • Levealder: Max 15 år
    • Kan ses hele året

    Vidste du det?

    Parringen foregår om efteråret, og allerede i starten af vinteren lægger hunnen æg. Æggene klækkes om foråret, hvor ungerne kommer ud. Ungerne skifter skal i alt 16 gange de første tre år. Hannerne bliver kønsmodne som treårige, hunnerne som fireårige.

    Aktivitetsark

    Læs om flodkrebs
    Flodkrebs læs og skriv
    Flodkrebs mal og gæt
    Flodkrebs tegn