Snæbel
Latinsk navn: Coregonus oxyrinchus
Engelsk navn: European sprat
Klasse: Fisk
Orden: Laks
Familie: Laks
Snæblen er en meget sjælden fisk, der lever i Vadehavet og trækker op i de større jyske vandløb om efteråret for at gyde. Snæblen foretrækker vandløb med langsomt strømmende vand og vandplanter. Fiskene lever og jager normalt i stimer i de frie vandmasser.
Kendetegn
Snæblen kan især kendes på deres lange, spidse og mørke snude. Ellers er fisken sølvskinnende med store skæl og en sideline. Fiskens ryg er høj og munden er ret lille med overbid. Derudover har snæblen en lille fedtfinne bagest på kroppen.
Føde
Snæbler lever af dyreplankton og smådyr som insekter, insektlarver, snegle, muslinger og krebsdyr. Fisken filtrerer føden fra vandet med et gællegitter, der sidder i svælget.

- Levesteder: Kyst og hav
- Længde: Op til 50 cm
- Vægt: Op til ca. 4 kg
- Æg: Op til 150.000
- Gyder: November-december
- Bliver kønsmoden efter 3-4 år
- Max levealder: 10 år