Skip to main content
Af Jørgen Steen

Rød glente

Latinsk navn: Milvus milvus
Engelsk navn: Red Kite
Tysk navn: Roter milan
Svensk navn: Röd glada
Klasse: Fugle
Orden: Rovfugle
Familie: Høgefugle

Rød glente en en fåtallig til ret almindelig ynglefugl i Danmark. Den yngler i ældre løvskov ud til moser, enge, overdrev og i dyrkede områder ved småskove, skovbryn og levende hegn. Trækfugl, der ankommer i marts-april og trækker retur i august-september. I milde vintre bliver flere fugle dog og overvintrer i Danmark.

Kendetegn
Den røde glente er en elegant rovfugl med lang kløftet hale og lange, smalle vinger. Glenten er rødbrun og sortspraglet med gråhvidt, smalt sortstribet hoved og rødbrun hale med sorte spidser. Vingerne er rødbrune og gråsorte med lyse felter og sorte håndsvingfjer.

Føde
Rovfuglen lever af ådsler og æder mange trafikdræbte dyr. Den tager også frøer, krybdyr, smågnavere, fugleunger og småfugle.

  • Rød glente © Kirsten Hjørne  I Tekst © Jørgen Steen
    Rød glente © Kirsten Hjørne I Tekst © Jørgen Steen

    Fakta

    • Levesteder: Det åbne land
    • Vingefang: 145-170 cm
    • Længde: 61-66 cm
    • Vægt (han): 750-1050 g
    • Vægt (hun): 950-1300 g
    • Maks. levealder: 25 år
    • Kuldstørrelse: 2-5 æg
    • Antal kuld: 1
    • Rugetid: 28-32 dage
    • Ungetid: 50-60 dage

    Vidste du det?

    Den røde glente flyver lavt over jorden med dybe vingeslag og bruger halen som ror. Den kan hænge eller svæve længe i luften over det samme sted - ligesom en drage. Den røde glente kaldes derfor også "Den røde drage".

    Fakta

    • Levesteder: Det åbne land
    • Vingefang: 145-170 cm
    • Længde: 61-66 cm
    • Vægt (han): 750-1050 g
    • Vægt (hun): 950-1300 g
    • Maks. levealder: 25 år
    • Kuldstørrelse: 2-5 æg
    • Antal kuld: 1
    • Rugetid: 28-32 dage
    • Ungetid: 50-60 dage

    Vidste du det?

    Den røde glente flyver lavt over jorden med dybe vingeslag og bruger halen som ror. Den kan hænge eller svæve længe i luften over det samme sted - ligesom en drage. Den røde glente kaldes derfor også "Den røde drage".

    Aktivitetsark

    Læs om rød glente
    Rød glente print
    Kender du rovfugle i det åbne land
    Rød glente læs og skriv
    Rød glente gæt, tegn, mal
    Rød glente mal og gæt
    Rød glente tegn
    Dyrenes bygning rovfugl