Skip to main content
Af Jørgen Steen

Almindelig knopurt

Latinsk navn: Centaurea jacea
Engelsk navn: Brown Knapweed
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien

Almindelig knopurt er udbredt i hele Danmark med undtagelse af Vestjylland. Urten vokser på åben bund, på græsland, enge og vejkanter. Den er flerårig og bliver 20-80 cm høj.

Blade og stængel
Stænglen er grenet, hvorpå der sidder lancetformede blade. De nedre blade er fligede eller tandede ved grunden.

Blomster og frugter
Plantens endestillede kurve består af rødviolette blomster og et kugleformet kurvsvøb. Kurvbladene har et brunt, afrundet vedhæng, der enten kan være kortfrynset eller helrandet. Skiveblomsternes krone er rørformet mens randblomsternes krone er tragtformet med lange flige, der ud fra kurven står i en krans. Frugten er en nød, enten med en meget kort fnok eller helt uden fnok.

  • Almindelig knopurt © Kirsten Hjørne I Tekst © Jørgen Steen
    Almindelig knopurt © Kirsten Hjørne I Tekst © Jørgen Steen

    Fakta

    • Voksesteder: Det åbne land
    • Flerårig
    • Højde: 20-80 cm
    • Blade: lancetformede
    • Blomstrer: juli-september
    • Frugt: nød

    Vidste du det?

    Almindelig knopurt tiltrækker mange insekter, især sommerfugle, og derfor indgår planten ofte i frøblandinger med henblik på at skabe bedre biodiversitet. Frøene fra almindelig knopurt spredes med vinden.

    Fakta

    • Voksesteder: Det åbne land
    • Flerårig
    • Højde: 20-80 cm
    • Blade: lancetformede
    • Blomstrer: juli-september
    • Frugt: nød

    Vidste du det?

    Almindelig knopurt tiltrækker mange insekter, især sommerfugle, og derfor indgår planten ofte i frøblandinger med henblik på at skabe bedre biodiversitet. Frøene fra almindelig knopurt spredes med vinden.

    Aktivitetsark

    Læs om almindelig knopurt
    Almindelig knopurt find
    Almindelig knopurt bestem