Latinsk navn: Alnus glutinosa
Engelsk navn: Common alder
Gruppe: Træer
Klasse: Tokimbladet
Orden: Løvfældende
Familie: Birkefamilien

Rødel kan tåle at stå meget vådt. De danner tit lange rødder, som skyder ud fra stammen og støtter træet. Rødel findes især langs bække, åer, søer eller i moser. Kronen starter næsten nede ved jorden hos unge træer. Gamle træer danner en krone højt oppe.

Blade, blomster og frugter
Bladene har ingen spids. De er runde og glatte med en fint takket kant. Mørkegrønne på oversiden og lysegrønne på undersiden.  Bladene er stadig grønne, når de falder af træet om efteråret. Hanblomsterne sidder mange sammen i aflange rakler. Når hunblomsterne, som også sidder i rakler, er bestøvede, udvikler de sig til små kogler. Næste forår falder frøene ud. Hvert frø er en lille flad rødbrun nød, som kan flyde på vand. De spredes med vand i åer og bække.

 

Fakta
Vidste du det?

Rødel bruges fx til møbler og til drejede ting. Desuden bruges det som brænde i røgerier og til trækul. Rødel er meget holdbart under vand, og derfor er det blevet brugt til fx bygning af broer og både og som bundgarnspæle og fundamenter på fugtige steder.

Rødel - Alnus glutinosa - Common alder