Latinsk navn: Salix cinerea
Engelsk navn: Grey willow
Gruppe: Træer
Klasse: Tokimbladet
Orden: Løvfældende
Familie: Pilefamilien

Gråpil er den mest almindelige pileart i Danmark. Den findes over hele landet bortset fra i Vestjylland. Planten vokser på fugtig bund ved vandløb og søer samt i skovbryn og moser.

Kendetegn
Gråpil er en buskformet plante, der ofte danner tætte krat. Bladene er grågrønne med dunhåret overside og lys, filtet underside. Raklerne eller gæslingerne (se billede) er grågrønne ved hunplanter og gule ved hanplanter. Raklerne sidder på korte, lådne stilke.

Frugter og blomster
Når kapslerne bliver modne, åbner de sig og frøet spredes med vinden. Blomsterne har nektar, og især hannens blomster tiltrækker mange bier.

Gråpil - Salix cinerea - Grey willow
Fakta
  • Voksesteder: Skoven, Sø og vandløb
  • Livsvarighed: Flerårig
  • Højde: 1-6 m.
  • Blade: ægformede med rundtakket rand og kort bladstilk
  • Blomstrer: april-maj
  • Frugt: små kapsler med hvid frøuld
Vidste du det?
Pil kan bruges til mange forskellige ting. Grenenes bøjelighed gør, at planten er velegnet til kurvefletning. Pilbark indeholder også stofferne salicin og salicylsyre, der fx bruges i smertestillende medicin.