Latinsk navn: Argyroneta aquatica
Engelsk navn: Water spider
Klasse: Spindlere
Orden: Edderkopper
Familie: Vandedderkopper

Vandedderkoppen findes i hele landet, men er dog ret sjælden. Den lever i lune, små lavvandede søer, damme og vandhuller med mange vandplanter. Vandedderkoppen spinder "dykkerklokker" , som fyldes med luft fra overfladen.

Kendetegn
Vandedderkoppen er brun, og bagkroppen er dækket af små, korte hår. De 8 lange ben er også behårede. På bagkroppen har edderkoppen lange hår, som kan danne et hulrum, der kan fyldes op med luft. Hannen er større end hunnen.

Føde
Vandedderkoppen æder vandbænkebidere samt vandinsekter, krebsdyr og larver. Edderkoppen bedøver sit bytte med gift.

Vandedderkop - Argyroneta aquatica - Water spider
Fakta
  • Levesteder: Sø og vandløb
  • Længde (han): 16-20 mm.
  • Længde (hun): 12-14 mm.
  • Parring: ?
  • Antal æg: ca. 100, 2 gange pr. år
  • Kan ses: forår-efterår
Vidste du det?
Vandedderkoppen både æder, overvintrer og parrer sig inde i dykkerklokken, der kan have en diameter på op til 3 cm. Når der ikke er mere luft tilbage i klokken, laver edderkoppen en ny. Vandedderkoppens bid er giftigt og smertefuldt.