Latinsk navn: Araneus quadratus
Engelsk navn: Four Spot Orb Weaver
Klasse: Spindlere
Orden: Edderkopper
Familie: Hjulspindere

Kvadratedderkoppen er en stor edderkop. Den er almindelig overalt i Danmark, men den foretrækker tørre lokaliteter, fx heder og marker. Den træffes også ofte i lysninger i skovene, hvor den har bygget sit hjulspind mellem småbuske og træer i ca. 80 cm højde.

Kendetegn
Kvadratedderkoppen kendes på sin størrelse og på de fire hvide pletter på overkroppen. Kropsfarven kan variere i gule, røde brune, grønne og sorte nuancer.

Føde
Kvadratedderkoppen er et rovdyr. Den fanger flyvende og springende insekter og smådyr i sit store hjulspind.

Kvadratedderkop - Araneus quadratus - Four Spot Orb Weaver
Fakta
  • Levesteder: Skoven
  • Længde (hun): 20 mm
  • Længde (han): 8 mm
  • Parring: Juli-september
  • Æg: Op til 1.000
Vidste du det?
Kvadratedderkoppen sidder ikke inde i sit spind og venter på bytte. Den gemmer sig i en lille hule, den har spundet i kanten af spindet og farer frem, hvis et bytte går i spindet. Byttet dræbes med gift og spindes ind. Derefter tager kvadratedderkoppen sit bytte med til sin hule, hvor den suger saften ud af det.