Stort tusindben

afJørgen Steen

Latinsk navn: Archijulus sabulosus
Engelsk navn: Millipede
Klasse: Smådyr
Orden: Julida
Familie: Julidae

Stort tusindben er ret almindelig i hele Danmark. Tusindben forsvesles ofte med skolopendere, men de er lette at kende på deres runde kropsform og på antallet af ben. Der er mange forskellige arter af tusindben.

Kendetegn
Stort tusindben er et mørkt, glinsende tusindben, som kan være op til 5 cm langt. Kendes især fra andre tusindben på sine gule striber på langs af ryggen. Stort tusindben har op til 50 led, som alle har 2 par ben, hvilket vil sige, at tusindbenet har ca. 200 ben ialt, men altså ikke 1.000.

Føde
Stort tusindben lever udelukkende af plantemateriale, især visne blade og svampe. Tusindbenene nedbryder plantematerialerne til muld. Hvis man leder i skovbunden, hvor der er mange visne blade og kviste, vil man som regel finde tusindben.

Stort tusindben - Archijulus sabulosus - Millipede
Fakta
  • Levesteder: Skoven, Det åbne land
  • Længde: 4-5 cm
  • Parring: Maj-september
  • Æg: 25-40
  • Levetid: 2-3 år
Vidste du det?
Hvis et stort tusindben bliver forstyrret eller føler sig truet, ruller det sig sammen og udskiller samtidig en giftig væske. Væsken indeholder så stærk en gift, at mindre dyr og orme dør, når de kommer i berøring med den.