Stort søpindsvin

afJørgen Steen

Latinsk navn: Echinus esculentus
Engelsk navn: Edible sea urchin
Klasse: Smådyr
Orden: Echinoida
Familie: Echinidae

Stort søpindsvin lever på 10-40 meters dybde, især på alger og hård bund. Dyret findes i de danske farvande fra Nordsøen til Kattegat og nordlige Øresund.

Kendetegn
Arten er et af de regulære søpindsvin. Regulære søpindsvin er symmetriske med et veludviklet tandapparat, kraftige pigge samt gat og kønsåbninger i toppen. Stort søpindsvin er næsten kugleformet og rød med hvide ledknuder og rødlige pigge.

Føde
Stort søpindsvin er altædende og lever bl.a. af alger, rurer, bladtang og sækdyr.

Stort søpindsvin - Echinus esculentus - Edible sea urchin
Fakta
  • Levesteder: Kyst og hav
  • Længde: 10-16 cm
  • Pigge: 1-3 cm lange
  • Gyder: Forår-sommer
  • Larverne er pelagiske
  • Æg: xx
  • Levetid: xx
Vidste du det?
Stort søpindsvin kaldes også spiseligt søpindsvin, da søpindsvins modne, orangegule-rødlige kønsorganer er spiselige og opfattes som en delikatesse i nogle lande.