Latinsk navn: Asterias rubens
Engelsk navn: Common seastar
Klasse: Smådyr
Orden: Forcipulatida
Familie: Asteriidae

Almindelig søstjerne lever fra lavvandslinien ned til ca. 200 meters dybde på alle bundtyper. Arten er udbredt fra Nordsøen til Østersøen omkring Bornholm og findes ofte opskyllet på stranden. 

Kendetegn
Søstjernen har en flad kropskive og 5 arme med sugefødder på undersiden en mund midt på undersiden. Kønsåbninger og gat er placeret på oversiden af kropskiven. Farven varierer fra mørkviolet over blålig og rødbrun til gullig-orange. Undersiden er lys. Almindelig søstjerne er besat med små pigge.

Føde
Almindelig søstjerne lever især af blåmuslinger samt snegle, krabber, børsteorme, søpindsvin, andre søstjerner, ådsler og fisk fanget i garn.

Almindelig søstjerne - Asterias rubens - Common seastar
Fakta
  • Levesteder: Kyst og hav
  • Diameter: Op til 40 cm, størst på dybt vand
  • Æg og sæd gydes frit i vandet i maj-juli
  • Larven lever pelagisk i 2-3 måneder
  • Kønsmoden efter ca. 2 år
  • Maks. levetid: 6 år
Vidste du det?
Søstjerner er meget gode til at regenerere, og de har en god evne til at gendanne beskadigede kropsdele og manglende arme. Almindelig søstjerne kan også smide en arm og på den måde undslippe fjender.