Almindelig sømus

afJørgen Steen

Latinsk navn: Echinocardium cordatum
Engelsk navn: Sea potato, Heart urchin
Klasse: Smådyr
Orden: Spatangoida
Familie: Loveniidae

Sømus lever nedgravet i sand- eller mudderbunden i en lille slimklædt hule. Arten findes fra Nordsøen til Bæltehavet og den nordlige del af Øresund.

Kendetegn
Sømusen er et søpindsvin, men det er ikke helt rundt som søpindsvinet. Den er nærmest hjerteformet og har en tilspidset bagende. Sømusen indsamler bundmateriale med sine sugefødder og fører det til sin tandløse mund på undersiden. En levende sømus har en hvid skal med små, grågule pigge. Skaller af sømus, som skyller i land, har sjældent pigge.

Føde
Sømusene lever af de partikler, som er i mudderet på bunden.

Almindelig sømus - Echinocardium cordatum - Sea potato, Heart urchin
Fakta
  • Levesteder: Kyst og hav
  • Længde: Op til 5 cm
  • Yngler om sommeren
  • Larverne lever frit i vandet.
Vidste du det?
Søpindsvin opdeles i regulære og irregulære søpindsvin (sømus). Både stort søpindsvin og tangborre tilhører de regulære søpindsvin, som har kraftige pigge, gat og kønsåbninger i toppen samt veludviklede tænder.