Latinsk navn: Sus scrofa
Engelsk navn: Wild Boar
Klasse: Pattedyr
Orden: Hovdyr
Familie: Svin

Vilsvin lever i områder med løvskov, vand og dyrkede marker. I Danmark findes vildsvin næsten udelukkende i indhegninger. Vildtlevende dyr skydes, da man frygter, at vildsvin kan smitte tamsvin med svinepest. 

Kendetegn
Vildsvinet er et kraftigt svin med lange, stærke ben. Hovedet er større, og kroppen kortere og mere kompakt end tamsvinets. Pelsen er gråsort med med brun underuld dækket af stive børster. Om sommeren er pelsen lysere. Vildsvin har en kam af lange hår foran på ryggen. Ornen (hannen) er størst. 

Føde
Vildsvin æder især urter, græs, skud, blade, rødder, knoldvækster, majs, korn, bær og andre plantedele samt mindre dyr, insekter og ådsler.

Vildsvin - Sus scrofa - Wild Boar
Fakta
  • Biotoper: Det åbne land
  • Længde: 150 cm
  • Halelængde: 20-25 cm
  • Vægt: normalt 50-75 kg
  • Kuldstørrelse: 4-7 grise
  • Antal kuld: 1
  • Drægtighed: ca. 4 måneder
Vidste du det?
Vildsvin finder føde ved at rode rundt i jorden eller jordoverfladen med trynen. Vildsvin er sky dyr, og søger derfor ofte føde om natten.