Latinsk navn: Procyon lotor
Engelsk navn: Raccoon
Klasse: Pattedyr
Orden: Rovdyr
Familie: Halvbjørne

Vaskebjørnen er ret sjælden i Danmark. Den lever i områder med løvskov og vand, i dyrkede områder og i byer. Vaskebjørnen kommer frem om natten, så man ser den sjældent. Vaskebjørne går ikke i hi ligesom egentlige bjørne.

Kendetegn
Vaskebjørne er halvbjørne med en tæt pels, en tyk, busket tværstribet hale på 20-26 cm og en sort ansigtsmaske omgivet af en hvid pels. Pelsen er grå eller brunlig på ryggen og gråhvid på undersiden. Vaskebjørne kan både klatre og svømme.

Føde
Vaskebjørne er altædende og tager bl.a. fisk, padder, krybdyr, krebsdyr, insekter, fugle, små pattedyr, rødder, bær, ådsler og affald.

Vaskebjørn - Procyon lotor - Raccoon
Fakta
  • Biotoper: Det åbne land
  • Længde: 48-70 cm
  • Vægt: 5-8 kg
  • Kuldstørrelse: 2-6 unger
  • Antal kuld: 1-2
  • Drægtighed: ca. 2 måneder
Vidste du det?
Vaskebjørne lever i små familiegrupper, der består af hunnerne og deres unger. Hanner og hunner lever kun sammen i parringstiden.