Latinsk navn: Vulpes vulpes
Engelsk navn: Red fox
Klasse: Pattedyr
Orden: Rovdyr
Familie: Hunde

Ræven tilhører hundefamilien ligesom ulven og tamhundene. Den er almindelig udbredt i Danmark, også inde i vore store byer. Der findes fx ræve midt i København. Rævene mangler på enkelte småøer, men når der er isvinter, vandrer rævene gerne til øerne over isen.

Kendetegn
Ræven kendes især på sin røde pels, det trekantede hovede med den spidse snude og den lange buskede hale, der er hvid i spidsen.

Føde
Rævene spiser især små pattedyr som mus, harer og kaniner samt fugle og fugleæg. De lever dog også af bær, svampe og ådsler, fx trafikdræbte dyr. I byerne lever rævene især af husholdningsaffald.

Ræv - Vulpes vulpes - Red fox
Fakta
Vidste du det?
Rævene graver lange gange under jorden, hvor de sover og hviler sig, især om dagen, fordi ræven er et natdyr. Hunnen føder sine unger i rævegraven, og først efter en måned kommer ungerne udenfor.