Latinsk navn: Nyctereutes procyonoides
Engelsk navn: Raccoon Dog
Klasse: Pattedyr
Orden: Rovdyr
Familie: Hunde

Mårhunden er en invasiv art, der er meget uønsket i den danske natur. Der er fundet undslupne eller udsatte mårhunde flere steder i Danmark, og man frygter, at arten vil indvandre fra Tyskland. I Danmark forsøger man at bekæmpe mårhunde, da de kan smitte mennesker med forskellige sygdomme og udgøre en trussel mod andre rovdyr, fugle og små pattedyr i den danske natur.

Kendetegn
Mårhunde har en slank krop og en tyk, tæt pels. Pelsen er gråbrun til gulbrun med en mørk stribe på ryggen. Mårhunden kan forveksles med en vaskebjørn pga. de sorte og lyse aftegninger i ansigtet. Halen er busket og 20 cm lang.

Føde
Mårhunde æder ådsler, gnavere, padder, fugle, insekter, orme, fisk, krebsdyr, korn og bær.

Mårhund - Nyctereutes procyonoides - Raccoon Dog
Fakta
  • Biotoper: Det åbne land
  • Længde: 60-80 cm
  • Vægt: op til 10 kg
  • Kuldstørrelse: 5-10
  • Antal kuld: 1
  • Drægtighed: 2 måneder
Vidste du det?
Mårhunde er monogame og lever sammen i par hele livet. Parringen finder sted i foråret, og først på sommeren føder hunnen et enkelt kuld unger. Hannen og hunnen passer og fodrer ungerne sammen. Mårhunde går i hi om vinteren, og til foråret er ungerne blevet kønsmodne.