Latinsk navn: Mustela erminea
Engelsk navn: Stoat (Ermine)
Klasse: Pattedyr
Orden: Rovdyr
Familie: Mårfamilien

Lækatten er et meget slankt lille mårdyr. Den er almindelig i Danmark, hvor den lever både i det åbne land og i skove. Lækatten findes ikke på Bornholm og på flere småøer. Lækatten kaldes også hermelin eller væsel.

Kendetegn
Lækatten kendes på sin lysebrune sommerpels og sin hvide vinterpels. Den er hvid på maven og har sort halespids året rundt. Lækatten kan forveksles med brud, men bruden er noget mindre og har ikke sort halespids.

Føde
Lækatten lever mest af mus. Den kan på grund af sin slanke krop kravle ned i musenes gange. Lækatter tager også større byttedyr, fx harekillinger og fasankyllinger, rotter og fugleæg.

Fakta
Vidste du det?
Lækatten er det eneste pattedyr i Danmark, der skifter fra sommerpels til hvid vinterpels. Vinterpelsen er lækattens måde at tilpasse sig et hvidt vinterlandskab, men med de seneste års mange milde vintre bliver der måske færre hvide lækatte.
Lækat - Stoat (Ermine) - Mustela erminea