Latinsk navn: Globicephala melas
Engelsk navn: Pilot whale
Klasse: Pattedyr
Orden: Hvaler
Familie: Delfiner

Grindehvalen er især almindelig i havet omkring Færøerne. Den forekommer desuden mere sjældent i Nordsøen og de indre danske farvande. Grindehvaler holder sammen i store flokke på mellem 10 og flere tusinde.

Kendetegn
Grindehvalen er sort på hoved, ryg og sider. Bag rygfinnen har den dog et gråligt mønster og på bugen en hvid aftegning. Hovedet er rundt og næbbet kort. Lufferne er spidse og mellem 70 og 170 cm lange.

Føde
Grindehvalernes føde består hovedsagelig af blæksprutter. De spiser dog også fisk og krebsdyr. Grindehvalen finder sin føde ved hjælp af ekko-orientering.

Grindehval - Globicephala melas - Pilot whale
Fakta
  • Levesteder: Kyst og hav
  • Længde: 380-630 cm
  • Vægt: 1,5-3,5 tons
  • Kuldstørrelse: 1
  • Antal kuld: 1 hvert femte år
  • Drægtighed: 12-16 måneder
Vidste du det?
Grindehvalerne kan dykke ned til 800 meter. De kan være neddykkede i 10 minutter, inden de kommer op til overfladen og ånder ud af næseboret højt på hovedet. Det kaldes også for blåsthullet.