Flagermus (Brunflagermus)

afJørgen Steen

Latinsk navn: Nyctalus noctula
Engelsk navn: Noctule bat
Klasse: Pattedyr
Orden: Flagermus
Familie: Barnæser

Der findes mange forskellige arter af flagermus i Danmark. Her kan du læse om "Brunflagermus", der er ret almindelig. Brunflagermusene sover vintersøvn fra oktober til april i hule træer eller på loftrum, hvor de kan finde lidt ly. Under vintersøvnen svarer flagermusenes temperatur til omgivelsernes. Hvis det bliver meget koldt, vågner dyrene lidt op, så de ikke fryser ihjel.

Kendetegn
Brunflagermusen har lange, smalle vinger. Den kan opnå et vingefang på 35-40 cm.

Føde
Flagermus lever af insekter, som de fanger i luften. Flagermusene udsender høje lyde, som vi ikke kan høre, og lydene kastes tilbage til flagermusene. Hvis en flagermus "hører", at der er et flyvende insekt i nærheden, fanger den det.

Flagermus - Nyctalus noctula - Noctule bat
Fakta
  • Levesteder: Skoven, Det åbne land
  • Længde: 12-13 cm
  • Vægt: 20-40 g
  • Kuldstørrelse: 1-2
  • Antal kuld: 1
  • Drægtighed: 10-11 uger
Vidste du det?
Du kan lokke flagermus til dig, når det er ved at blive mørkt. Du kan fx køre en negl hen over tænderne på en plastickam, så der opstår en høj lyd. Flagermusen tror, det er et flyvende insekt og dykker efter lyden. Prøv, hvis du tør!