Latinsk navn: Triturus cristatus
Engelsk navn: Crested Newt
Klasse: Padder og krybdyr
Orden: Halepadder
Familie: Salamandre

Stor vandsalamander er udbredt i hele Danmark. Den yngler i små damme og søer, hvor den som regel er mest aktiv om aftenen og om natten. Stor vandsalamander kaldes også kongesalamander.

Kendetegn
Stor vandsalamander kendes især på sin mørke ryg og den gule underside med sorte pletter. Langs siden af kroppen og på ryggen har den mange små, hvide vorter. I yngletiden har hannen en høj, takket rygkam.

Føde
Stor vandsalamander æder især vandinsekter, orme og andre salamandere. Den har stor appetit og æder alle dyr, som den kan gabe over. Den spiser også skrubtudsens haletudser, som er giftige for de fleste andre dyr.

Stor vandsalamander - Triturus cristatus - Crested Newt
Fakta
  • Levesteder: Skoven, Sø og vandløb
  • Længde: 10-16 cm
  • Max levealder: 16 år
  • Æg: 200-400 æg
  • Antal kuld: 1
Vidste du det?
Stor vandsalamander træffes ofte nær huse, og den kan gemme sig i fugtige kældre og under gulve. Man finder fx tit vandsalamandre under gamle betongulve, der hugges op. Disse vandsalamandre har gravet sig ind under husenes fundamenter. Stor vandsalamander er totalfredet.