Latinsk navn: Natrix natrix
Engelsk navn: Grass snake
Klasse: Padder og krybdyr
Orden: Skælklædte krybdyr
Familie: Snoge

Der findes snoge i stort set hele Danmark, men snogen er ret sjælden i Nordjylland. Den mangler på en del øer. Snogene lever især i moser og ved søer og vandløb, hvor de jager frøer og tudser. Snogen er fredet i Danmark. Den må ikke samles ind eller slås ihjel.

Kendetegn
Snogen er en slange. Den er som regel sort med to gule nakkepletter. Den er ikke giftig og kendes fra hugormen på de to gule nakkepletter. Pletterne kan dog mangle hos nogle snoge. Snogen kendes desuden ved, at hovedet går jævnt over i kroppen og ved, at pupillen er rund.

Føde
Snoge lever især af frøer og tudser. Deres antal er gået tilbage i de seneste år, fordi antallet af frøer og tudser er faldet.

Snog - Natrix natrix - Grass snake
Fakta
Vidste du det?
Snoge kommer frem fra deres vinterdvale i marts/april. I juli lægger hunnen sine æg i en bunke kvas eller kompost, hvor der er lidt varme. Æggene klækkes i september, og ungerne går normalt straks i dvale. Snogeunger æder regnorme, snegle, insekter, fiskeyngel og haletudser.