Latinsk navn: Bufo bufo
Engelsk navn: Common toad
Klasse: Padder og krybdyr
Orden: Springpadder
Familie: Tudser

Skrubtudse er almindelig i hele Danmark men mangler på nogle småøer. Skrubtudser yngler ofte i søer og store vandhuller. Det skyldes, at skrubtudsens haletudser er giftige og smager dårligt for rovfiskene, som derfor lader dem i fred.

Kendetegn
Skrubtudser kendes især på deres mørkebrune, tørre og vortede hud. Øjets regnbuehinde er rødlig hos skrubtudsen, mens det er grønt eller gult hos andre tudsearter. Skrubtudserne har korte bagben, og de kan derfor ikke springe særlig langt men kravler i stedet.

Føde
Skrubtudser lever især af smådyr som insektlarver, biller, bænkebidere, snegle og regnorme. Skrubtudserne kan skyde deres klæbrige tunge langt frem og fange smådyrene med den.

Skrubtudse - Bufo bufo - Common toad
Fakta
  • Levesteder: Skoven, Sø og vandløb
  • Længde: 5,5-12 cm
    Hunnen er størst
  • Max levetid: 36 år
  • Æglægning: April-maj
  • Æg: Op til 7.000 stk. i lange bånd
Vidste du det?
Skrubtudserne vandrer ofte mange kilometer til deres sommeropholdssted efter yngletiden. De gemmer sig i jorden indtil temperaturen er høj midt på sommeren. I oktober er skrubtudserne gået i vinterdvale.