Latinsk navn: Rana temporaria
Engelsk navn: Common frog
Klasse: Padder og krybdyr
Orden: Springpadder
Familie: Egentlige frøer

Butsnudet frø er den almindeligste frøart i Danmark, og den findes overalt bortset fra på nogle øer. Den butsnudede frø foretrækker at yngle i meget små vandhuller med lavt vand.

Kendetegn
Farven kan variere mellem gubrun og mørk brun. Den kendes især på den mørke maske, som går fra snuden forbi øjet og ned til forbenene. Benene har ofte mørke striber på tværs. Butsnudet frø kan være vanskelig at kende fra spidssnudet frø og springfrø.

Føde
Butsnudet frø lever især af regnorme, snegle, larver og andre smådyr.

Butsnudet frø - Rana temporaria - Common frog
Fakta
  • Levesteder: Skoven, Sø og vandløb
  • Længde: Max 5-9 cm
    Hunnen er størst
  • Yngletid: Marts-april
  • Kuldstørrelse: 500-6.000 æg
  • Max levealder ca. 10 år
Vidste du det?
Butsnudet frø kan tåle mere kulde en andre padder. Den kommer meget tidligt frem fra sit vinterhi allerede midt i marts og lægger sine æg i store klumper i begyndelsen af april. Arten lever i Skandinavien helt op til polarcirklen.