Skovskarnbasse

afJørgen Steen

Latinsk navn: Anoplotrupes stercorosus
Engelsk navn: Dung-Beetle
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie: Skarnbasser

Skovskarnbassen er en af de mest almindelige skarnbasser i Danmark. Billen findes i stort set hele landet og lever især i skove og krat. Skarnbasser graver lodrette gange eller rør i jorden under frisk gødning, hvor hunnen lægger sine æg på bunden. Røret fyldes med gødning, som larven lever af, indtil den forpupper sig.

Kendetegn
Skarnbassen er blåsort med en metallisk, blåviolet underside. Billens dækvinger er svagt hvælvede med fine længdestriber. Benene er kraftige og besat med torne, og antennerne er ret korte med en vifte i enden.

Føde
Skovskarnbassens føde består af gødning og møg samt rådne svampe og ådsler.

Skovskarnbasse - Anoplotrupes stercorosus - Dung-Beetle
Fakta
Vidste du det?
Skarnbasser tilhører den samme gruppe af biller (tobister) som de tropiske skarabæer, der var et helligt symbol på Solen og genopstandelse i den egyptiske mytologi. Skarabæer lægger deres æg i kugler af møg og gødning, som de triller af sted med.