Skip to main content
Af Jørgen Steen

Torntæge

Latinsk navn: Picromerus bidens
Engelsk navn: Spike Shouldered Stink Bug
Tysk navn: Zweizähnige Dornwanze
Svensk navn: Picromerus bidens
Klasse: Insekter
Orden: Næbmunde
Familie: Bredtæger

Torntægen findes spredt i det meste af landet på fugtige steder, fx ved moser eller enge med mange urter eller anden lav vegetation, som tægen kan opholde sig i. De voksne torntæger kan ses juli-oktober.

Kendetegn
Torntægen er en brun bredtæge med lange, rødbrune følehorn og ben samt en lang sugesnabel på hovedet. På forkroppen har tægen to mindre røde pletter samt de karakteristiske torne, der stikker ud til hver sin side. Hunnen er større end hannen.

Føde
Torntægens føde består af andre insekter og larver, som den udsuger med sugesnablen. Nymferne er også rovdyr.

  • Torntæge © Kirsten Hjørne I Tekst © Jørgen Steen
    Torntæge © Kirsten Hjørne I Tekst © Jørgen Steen

    Fakta

    • Levesteder: Moser, enge, sø og vandløb
    • Længde: 11-14 mm
    • Parring: sensommer-efterår

    Vidste du det?

    Torntæger lever ofte flere sammen, og de jager og angriber også tit byttedyr i flok. Nymferne lever på samme måde sammen med andre nymfer, i grupper helt op til 30. Nymferne er små, sorte og glinsende. De  kan ses forår-sommer.

    Fakta

    • Levesteder: Moser, enge, sø og vandløb
    • Længde: 11-14 mm
    • Parring: sensommer-efterår

    Vidste du det?

    Torntæger lever ofte flere sammen, og de jager og angriber også tit byttedyr i flok. Nymferne lever på samme måde sammen med andre nymfer, i grupper helt op til 30. Nymferne er små, sorte og glinsende. De  kan ses forår-sommer.

    Aktivitetsark

    Læs om torntæge
    Torntæge print
    Torntæge læs og skriv
    Torntæge mal og gæt
    Torntæge tegn