Latinsk navn: Adscita statices
Engelsk navn: Forester
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Køllesværmere
Gruppe: Natsommerfugle

Metalvinge kaldes også for grøn køllesværmer. Sommerfuglen lever på overdrev, heder, brakmarker, enge og i skovlysninger. Metalvingen er almindelig i Jylland, men findes kun spredt i resten af landet. 

Kendetegn
Metalvinge er en lille sommerfugl med metalskinnende, mørkegrønne forvinger. Larverne er gule eller lysegrønne med rødbrune striber på siden og sorte pletter.

Føde
De voksne sommerfugle suger nektar i mange forskellige blomster. Larverne lever af blade fra planten rødknæ og andre syre-planter.

Metalvinge - Adscita statices - Forester
Fakta
  • Levesteder: Det åbne land
  • Vingefang: 24-32 mm
  • Flyvetid: Juni-juli
  • Larvelængde: Ca. 12 mm
  • Overvintrer som larve
  • Puppetid: Ca. 2-4 uger
Vidste du det?
Selvom metalvinge er en natsommerfugl, flyver den om dagen. Sommerfuglen er oftest fremme i varmt og solrigt vejr.