Latinsk navn: Pyrochroa coccinea
Engelsk navn: Black-headed Cardinal Beetle
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie: Kardinalbiller

Kardinalbillen er en stor, flot bille, som er meget almindelig i løvskove. Den træffes især i lysninger i skoven og i skovbryn, hvor der er blomster med nektar.

Kendetegn
Kardinalbillen kendes især på sine flot farvede dækvinger, der er blevet sammenlignet med de katolske kardinalerns røde kappe. Billens ben, hovede og dens savtakkede antenner er sorte.

Føde
Kardinalbillen lever af nektar fra især hvidtjørn og skærmplanter. Larven lever under barken på døde træer, hvor den æder både rester af træet og af andre smådyr, der lever under barken.

Fakta
Vidste du det?
Kardinalbillen lægger æg under barken på døde løvtræer. Da elmesygen for nogle år siden fik mange elmetræer i Danmark til at gå ud, fik kardinalbillen gode muligheder for at brede sig.
Kardinalbille - Pyrochroa coccinea - Black-headed Cardinal Beetle