Latinsk navn: Cerura vinula
Engelsk navn: Puss Moth
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Tandspindere
Gruppe: Natsommerfugle

Hermelinskåbe er udbredt i hele landet. Den er dog mest almindelig i Jylland. Sommerfuglen lever på heder, marker, overdrev og i klitter, skove og haver. Hermelinskåbe er en natsommerfugl, der kun er aktiv om natten. Man kan tiltrække den med lys.

Kendetegn
Hermelinskåbe er en stor tandspinder med en tyk, lådden krop. Den har grå-hvide vinger med sort mønster. Hannen har fjeragtige antenner, og hunnen har trådformede antenner. 

Føde
Den voksne hermelinskåbe æder slet ikke.

Hermelinskåbe - Cerura vinula - Puss Moth
Fakta
  • Levesteder: Det åbne land
  • Vingefang: 58-80 mm
  • Flyvetid: Maj-juli
  • Larvelængde: 80 mm
  • Overvintrer som puppe
Vidste du det?
Larven af hermelinskåbe er grøn med sort ryg og oppustet forende med sort og rødligt ansigt. Den har en lang gaffelformet hale, hvorfor larven kaldes en "gaffelhale". Larven lever på træer og æder blade.