Latinsk navn: Lycaena virgaureae
Engelsk navn: Scarce Copper
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Blåfuglefamilien
Gruppe: Dagsommerfugle

Dukatsommerfuglen er almindelig i store dele af Danmark. Den er dog ret sjælden i Nordjylland, Sønderjylland, på Fyn og en del mindre øer. Sommerfuglen lever på heder, bakkeskråninger, blomsterrige marker og enge, overdrev og i skovlysninger.

Kendetegn
Hannen har gyldne, orangerøde vinger med sort kant og søm. Hunnen har orange forvinger med mørke pletter, sort kant og søm. Begge køn er lysebrune med sorte og hvide pletter på undersiden. Larven er grøn.

Føde
Dukatsommerfugl lever af nektar fra mange forskellige blomster. Larven lever af planter fra syrefamilien, især rødknæ og almindelig syre.

Dukatsommerfugl - Lycaena virgaureae - Scarce Copper
Fakta
  • Levesteder: Det åbne land
  • Vingefang: 28-34 mm
  • Flyvetid: Juni-september
  • Overvintrer som æg 
  • Larvetid: Omkring 2 måneder
  • Puppetid: 2-3 uger
Vidste du det?
Hos dukatsommerfugle klækker hannerne før hunnerne, så hannerne er klar til at tage imod hunnerne og parre sig med det samme.