Latinsk navn: Macroglossum stellatarum
Engelsk navn: Humming-bird Hawk-moth
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Aftensværmere
Gruppe: Natsommerfugle

Duehale er en sjælden sommerfugl i Danmark. Den besøger landet om sommeren og kan i nogle år optræde i store antal. Duehaler findes i områder med snerre og vilde blomster. Sommefuglen ses på skrænter, marker, enge og i haver. 

Kendetegn
Duehalen har en bred, tyk krop. Brystet er loddent, og bagkroppen er brun med hvide pletter og pels. Duehalen har gråbrune forvinger og orange bagvinger. Larverne er grønne eller rødbrune med hvidgule striber og rødlige pletter. 

Føde
Den voksne sommerfugl suger nektar i blomster. Larverne lever af planten snerre.

Duehale - Macroglossum stellatarum - Humming-bird Hawk-moth
Fakta
  • Levesteder: Det åbne land
  • Vingefang: 50-58 mm
  • Kan ses: Maj-oktober
  • Larvelængde: 45-50 mm
  • Larvetid: omkring 20 dage
  • Puppetid: 4 uger
Vidste du det?
Duehalen er en natsommerfugl, men den flyver om dagen. Duehaler svæver i luften, når de suger nektar fra blomster med deres lange sugesnabel.